Efter min første artikel blev jeg ringet op af en tidligere ringsteder og frihedskæmper, Han var ikke helt tilfreds med mine skriverier. Der var et eller med datoerne, mente han. Hvad husker jeg ikke. Det hele endte med, at han rev en side ud af s in lommedbog. Kalenderbladet for maj 1945.

Onsdag den anden ma havde han noteret ”Berlin er faldet”. Næste dag stod der ”Hamborg er faldet.. Hvidt Tøj ogh Slør til Rg”

Fredag den fjerde maj er der ingen notater. Lørdag den femte maj står der med stor bhåndskrift ”Fred kl. 8.00” og nedenunder ”Frihedskæmper”

Søndag den 6. maj står lakonisk ”Vagt ved Børsen”. Det står der også mandag den  syvende maj.

Tirdag den 7. Maj står der ”Vagt ved Børsen” og et par linier nede samme dato ” Hipo overgiver sig på Kasernen”. Et stort ”N.B .”

9 Januar  står der ”Overflyttet til Kasernen”.

Lidt senere står der på samme dato ”tilbage til Flensborg den 12. Maj”.

- Som fængselspræst ved Vestre Fængsel i København nåede jeg at ledsage adskillige til det sidste sted. Måske bliver det misforstået. Alligevel siger jeg: - De skulle have været henrettet på Rådhuspladsen! Ikke skudt i ly af mørket derude på Refshaleøen. 
Så ville danskerne have skammet sig over sig selv. Så var det sikkert kun blevet til den ene henrettelse. Måske to, måske tre. Så ville vi være sluppet for de fantasifulde beretninger om, at de dødsdømte blev slæbt hylende og skrigende til henrettelsen. Alle som én gik de værdigt i døden som ofre for folkets had og hævntørst, udtrykt gennem domstolene. Mange var notoriske forbrydere, men deres gerninger blev ikke ugjorte, fordi man dræbte dem.
Og så glemmer man en meget vigtig ting, når man taler om dødsstraf: For at dræbe en dødsdømt kræves det, at man gør andre mennesker til mordere. Dem, der skal dræbe den dødsdømte. 
Ville du gerne have en far, der var statsansat morder?

Pastor emeritus Kaj Ryhede, Sorø